Trædestenene som Margrethe d. 1. brugte. Der er ikke offentlig adgang til disse sten, som er beliggende på privat grund.
Gedsted
Gedsted er beliggende på en bakkekam ved Lovns Bredning og Lerkenfeld Å. Byen ligger dermed med god udsigt ud over Limfjorden og landskabet, hvilket givetvis har været en medvirkende årsag til, at byen er opstået netop der. Fjorden gik førhen længere op end i dag, og det er derfor sandsynligt, at Gedsted har ligget helt ud til vandet. Samtidig var der flere små åer og damme i området, som gårdene har placeret sig ved. Der var altså ikke blot en god geografisk placering, men også rigeligt med ferskvand tilgængeligt til mennesker og dyrehold. Gedsted by kan med sikkerhed spores tilbage til 1100-tallet, hvor kirken er bygget, men det er meget sandsynligt, at der også har været bebyggelser længere tilbage i tiden.
Byens historie kan i kilderne spores tilbage til 1289 i forbindelse med privilegier udstedt til Vitskøl Kloster. Det fortælles, at dronning Margrethe I (1353-1412) flere gange har besøgt Gedsted. Overleveringen fortæller, at hun havde sin egen trædesten, når hun ankom med skib og skulle i land ved Holmmark, hvor der angiveligt lå en kongsgård. Kronen ejede i hvert fald flere gårde i Gedsted, herunder de to store Gedstedgård og Holmmark.
Gedsted fik fra midten af 1800-tallet en opblomstring som handels- og serviceby, og udviklingen skal sikkert ses i forbindelse med studedriften og landevejen langs Limfjorden, som gennem tiden har ført handel med sig. Omkring samme tid begyndte et omfattende jernbanenet at gennemskære landet. Gedsted opnåede aldrig at blive en stationsby, men ikke desto mindre udviklede byen sig alligevel til at blive en driftig handelsby. Cykelfabrikken Jyden, der oprindeligt lå i Gedsted, blev flyttet til Aalestrup, hvorfra godstransporten med tog var langt bedre. Omend byen mistede cykelfabrikken, oplevede den alligevel en støt stigende økonomisk fremgang fra slutningen af 1800-tallet og helt frem til 1970’erne. I 1887 fik Gedsted en borgerforening, som fik stor betydning for byens udvikling og aktivitetsniveau.
I 1888 blev Gedsted Andelsmejeri etableret, og det var gennem mange år en betydelig aktør for byens opland. Andelsmejeriet overlevede den store sammenslutningsperiode i 1960’erne og 1970’erne, men i 1983 så andelshaverne sig nødsaget til at sælge mejeriet efter flere år med økonomisk nedgang, og mejeriet overgik til privat eje. I dag producerer mejeriet udelukkende blåskimmeloste for Thise Mejeri.
En anden betydningsfuld erhvervsaktør for Gedsted er den tidligere Gedsted Tang- og Madratsfabrik, Getama Danmark A/S. Den blev grundlagt i 1899 til produktion af tangmadrasser, hvor tangen blev hentet i Limfjorden, hvis store mængde gjorde, at fabrikken kunne sælge tang til andre producenter. Møbelproduktionen blev påbegyndt i 1910, og i 1949 indledte Getama et samarbejde med den internationalt kendte danske møbeldesigner Hans J. Wegner (1914-2007). Møbelfabrikken udviklede sig til at blive byens største arbejdsplads, der beskæftigede op mod 100 medarbejdere. Mange af medarbejderne slog sig ned i byen og har dermed andel i opførelsen af parcelhuskvartererne fra 1950’erne og frem. Der produceres stadig designmøbler på Getama.
Når det kommer til rekreative områder har borgerne i Gedsted formået at få de rette faciliteter på de rigtige tidspunkter. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det meget almindeligt at etablere større eller mindre lystanlæg i bysamfundene. Tilsvarende gjorde sig gældende for Gedsted, hvor man ønskede at etablere et folkeligt sted, hvor borgere kunne mødes i fritiden, og der kunne afholdes større forsamlinger og møder. I 1922 opkøbte Borgerforeningen tre tdr. jord med det formål at etablere et lystanlæg i byen. Anlægget blev udformet med inspiration fra engelske lysthaver og fik et korsformet grusbelagt stisystem med et springvand i midten. Byens lystanlæg har gennem tiden ændret karakter og fremstår nu i højere grad som en natur– og aktivitetspark.
I slutningen af 1950’erne opstod ønsket om en idrætshal i Gedsted. I 1960 blev byggeriet påbegyndt i byens lystanlæg. Hallen blev rejst af frivillig arbejdskraft og finansieret først og fremmest af donationer. Den 4. oktober 1962 blev idrætshallen taget i brug og blev flittigt benyttet af de lokale foreninger. Uden for normal åbningstid kunne udefrakommende booke sig ind.
I dag fremstår Gedsted som en aktiv by med et varieret foreningsliv og de vigtige funktioner, såsom skole, børnehave, læge, tandlæge, plejehjem og dagligvareforretning. Byen råder også over større virksomheder som Getama, Trend Køkken/Snedkeri, Gedsted Mejeri, Twin Heat og Gedsted Autoophug, der fortsat sikrer lokale arbejdspladser.
Udarbejdet den 2. januar 2017 af museumsinspektør Kim Ørsted Iversen, Vesthimmerlands Museum.
Der ligger mere information om Gedsted på Vesthimmerlands Museums hjemmeside.
Brug nedenstående link og se alle de skønne billeder fra Gedsted.